Shop kaffe og te hos Two for the Pot i Brooklyn New York.
På trods af New York Citys mange hundrede filialer af Starbucks Coffee og endnu flere hundrede andre kæde-forretninger indenfor te og kaffe, så er der stadig ét sted i New York City, hvor du kan bytte den lidt mekaniske betjening og det ensrettede udvalg ud med gamle traditioner, service og en stort udvalg indenfor både te og kaffe: Two for the Pot.
Two for the Pot er en lille, men helt enestående forretning i Brooklyn Heights, hvor hylderne bugner med eksotiske kaffesorter og løs te af både traditionelle og egne blandinger – lige til at shoppe med hjem. Two for the Pot er et eftertragtet sted med en stor kreds af stamkunder, men også du vil blive behandlet som stamkunde fra første gang, du træder ind af døren.
Forretningen har over 40 år på bagen, og de ansatte er ivrige efter at dele deres store erfaring med dig og rådgive dig, så du får lige præcis den kaffe eller te, som du ønsker dig.
Udover kaffe og te kan du hos Two for the Pot også shoppe kopper, kander og brygge-udstyr til dine lune drikke, og efterhånden har også krydderier og lidt til den søde tand fået plads på hylderne.
Selvom du ikke skal shoppe noget, så er duften i butikken et besøg værd i sig selv.
Two for the Pot har endnu ingen hjemmeside, men du kan finde dem på Facebook.
Two for the Pot – Clinton Street 200, Brooklyn Heights, Brooklyn.