Udflugter i og fra New York

Den gode udsigt - Det gode billede
Udsigt New York skyline

Du ser dem hele tiden - de mageløse billeder af New York Skyline, Manhattan set fra oven og profilerne af de berømte skyskrabere, der alle ser ud som om de er taget af professionelle fotografer med dyrt fotoudstyr og en helikopter. Men ved du hvad? Du kan også tage sådan nogle billeder - selv som amatør. Det eneste det kræver, er at du ved, hvor du skal finde motiverne. Så når du kommer til New York City næste gang, så tag kameraet med og begiv dig ud til nogle af de steder, der er listet nedenfor, og kom hjem med professionelt udseende billeder, der vil imponere.

Er du ikke den fotograferende turist, kan du naturligvis også benytte stederne som udsigtspunkter og i stedet tage ”mentale billeder”, der vil følge dig for altid.

Empire State Building
Udsigtsdækket på 86. (eller 102.) etage af Empire State Building er nok det første, du kommer i tanke om, når du skal finde den gode udsigt over New York City. Og det er da også fuldstændig korrekt. Bygningen er placeret perfekt på midten af Manhattan, så du har en 360 graders view over både Manhattan, de omkringliggende boroughs og lidt af New Jersey. Tag turen derop om dagen og igen efter mørkets frembrud.

Top of the Rock
En anden oplagt udsigtsplatform er Top of the Rock på Rockefeller Center. Også her har du hele New York City for dine fødder som et magisk tæppe. Desuden kan du i forbindelse med udsigts-nydelsen finde et væld af forretninger og spisesteder nede på gadeplan af Rockefeller Center - og det er aldrig nogen skade til...

South Street Seaport
Fra terrassen på øverste etage af shoppingcentret Pier 17 har du en fremragende udsigt til Brooklyn Bridge, New York Harbour og East River. Terrassen ligger lige ud for centrets Food Court, så du kan kombinere din fotografering med et måltid mad eller lidt at drikke. Udsigten fejler selvfølgelig heller ikke noget fra de lavere etager eller fra selve molen udenfor Pier 17.

Læs mere om South Street Seaport

Brooklyn Bridge
Men hvorfor nøjes med billeder af Brooklyn Bridge, når nu udsigten den anden vej (fra selve broen) er så mageløs? Begiv dig ud på den 1,8 km lange gåtur over Brooklyn Bridge og stop op og se dig tilbage for hver ca. 50 m - udsigten til Manhattan Skyline både højre og venstre for broen er helt fantastisk, og billederne står i kø for at blive taget. Der er desuden tale om en meget smuk bro rent arkitektonisk, så brug også selve broens struktur som en del af dine billeder og som motiver i sig selv.

Brooklyn
Når du har passeret broen til Brooklyn, skal du gå ned under den. Her på molen ved vandtaxi’ernes anlægsplads er udsigten til Manhattan fra endnu et nyt perspektiv. Netop dette sted er desuden brugt i et utal af film og TV-serier, da du altid vil have Manhattan som bagtæppe. Det samme gælder esplanaderne på hver side af broen, hvorfra du kan få rigtig gode billeder af Manhattan Skyline.

Roosevelt Island Pram
Den korte tur med Roosevelt Pram fra Manhattan til Roosevelt Island giver dig mulighed for at se noget lidt andet, end det gængse perspektiv af Manhattan. Og når du stiger af på selve øen er der fra nord til syd udsigt til Manhattan Skyline og East River.

Central Park
Den gode udsigt i New York City er ikke forbeholdt højderne. Du kan også finde fantastiske udsigter ved at kigge nedefra og op. Et godt sted for det er Central Park. Dels har du alle de omkringliggende bygninger, der hæver sig over den grønne oase, men også udsigten over selve parken er helt unik - især om efteråret, når træerne klæder sig i brunt, orange og gult. Og skulle du alligevel ønske at komme lidt op i højden, kan du besøge Belvedere Castle eller Metropolitan Museum, der begge giver fantastiske udsigter over Central Park.

Den dyre måde…
Du kan også vælge at spendere lidt ekstra på projektet og tage på en helikopter-tur over New York. Herfra kan du være HELT sikker på de bedste billeder af NYC set fra oven.

Staten Island Ferry
Sidst men bestemt ikke mindst skal du tage en tur med Staten Island Ferry, der helt gratis bringer dig tæt på Statue of Liberty og Ellis Island samt giver dig en fantastisk udsigt til Lower Manhattan.

Tags: Midtown Manhattan, Lower Manhattan, Brooklyn Udflugter, Udsigtspunkter

Todt Hill - de riges kvarter

Færgen til Staten Island
Har du lyst til at se, hvor de rige og berømte i New York bor i deres kæmpe millionvillaer, så tag et smut til Todt Hill på Staten Island. ... [mere] Tags: Staten Island Udflugter, Gratis oplevelser, Arkitektur

Fire Island - skov, strand og feriestemning

Fire Island
Tag lidt væk fra det hektiske byliv i New York til Fire Island. Øen ligger kun 65 km fra New York, og er et roligt paradis med skov og strand. ... [mere] Tags: Udflugter, Gratis oplevelser

Coney Island - Sideshow, Creepshow, Freakshow

The Circus Sideshow
Besøg halvøen Coney Island, der er en verden helt for sig selv med masser af sjove oplevelser for store og små. ... [mere] Tags: Brooklyn Udflugter, For børn

Det grønne Bronx

Det grønne Bronx, New York
Til trods for at Bronx er et af de tættest befolkede områder i New York City, er ca. ¼ af... [mere] Tags: The Bronx Udflugter, Parker og haver, Arkitektur

Bronx Zoo

Bronx Zoo New York
En storbyferie er ikke helt fuldendt uden et besøg i en stor zoo. I New York City er... [mere] Tags: The Bronx Udflugter, Parker og haver, For børn

New Yorks næststørste park

Queens, New York
5 km2 land udgør den fantastiske park Flushing Meadows Corona Park, i daglige tale blot Flushing Meadows.... [mere] Tags: Queens Udflugter, Museer, Parker og haver

New Yorks legeplads

Rockaway stranden i Queens, New York
Kystbyen Rockaway, i daglig tale The Rockaways, var i 1800-tallet en meget populær bade- og ferieby for især overklassen. ... [mere] Tags: Queens Udflugter, Parker og haver

Shopping extraordinaire uden for New York

Smart tøj i Outlet forretninger til discountpriser
Hvis du er en ægte shopaholic eller bare for nærig til at betale fuld pris inde i midtbyen, så bør... [mere] Tags: Shopping, Udflugter

New York Botanical Garden

Den botaniske have i Bronx
Siden 1891 har Bronx lagt land til New Yorks botaniske have.... [mere] Tags: Udflugter, Parker og haver

City Island

Hvis du virkelig vil ud af byen, bør du tage til City Island. Ud for Nordøstkysten af Bronx i Long... [mere] Tags: The Bronx Udflugter

Woodlawn Cemetery

Selv i det hinsides bor de rige smukt i New York. I Bronx ligger Woodlawn Cemetery, der siges at være... [mere] Tags: The Bronx Udflugter

Jamaica Bay

I læ af Brooklyn, Queens og Long Island ligger en lille lagune, med et fantastisk dyreliv. Området består af både... [mere] Tags: Udflugter

Desuden, bør du også overveje:

Bronx Zoo, Bronx Brooklyn Museum, Brooklyn PS1 Contemporary Art Center, Queens New York Aquarium, Brooklyn Yankee Stadium, Bronx American Museum of the Moving Images, Queens ... [mere] Tags: Udflugter

Virkelig, virkelig langt ude…

Har du mod på at tage lidt længere væk, men stadig tæt nok på til en 1-dags tur, bør du... [mere] Tags: Udflugter

Med færge til Ellis Island, Frihedsgudinden og Liberty Island

Som navnene angiver, er både Ellis Island og Liberty Island øer. Det er derfor nødvendigt at tage båd derud. En... [mere] Tags: Ellis Island & Frihedsgudinden Udflugter , Færge
Abonnér på feed Abonnér på feed Bookmark and Share