Udendørs aktiviteter på Staten Island

Udendørs aktiviteter på Staten Island

Hvis du er et friluftsmenneske og føler, at en ferie i New York City bliver lige lovlig meget bilos, larm og kunstigt lys, så fortvivl ikke. Afsæt i stedet en dag eller to i din ferieagenda til at tage til Staten Island, hvor du finder masser af natur, frisk luft og fuglekvidder.

Parker
Det er ikke uden grund, at Staten Island bliver kaldt The Borough of Parks. Her er ikke mindre end 170 af slagsen, så mon ikke det skulle være muligt at finde én, der passer dig? Den største er Greenbelt, der optager 13 km2 (mere end 3 gange Central Park) med både skov, eng, plæner og vådområder. Hele området er et fredet naturre-servat, der tilbyder fantastiske vandreture med vildt dyreliv og skøn natur. 1 af Greenbelts 13 km2 er omdannet til vildtreservat, med dyreliv – især fugle – fra skov og marsk. Pak en frokost og begiv dig ud i skønne naturoplevelser i Greenbelt.

Mere parklignende parker er bl.a. Clove Lakes Park og Silver Lake Park, der ligger ca. 10-15 minutters kørsel fra St. George. Disse parker er yndede blandt både joggere, familier, børn og hundeluftere og har begge – som navnene angiver – søer, i Silver Lakes’ tilfælde vandreservoirer. Clove Lakes Park er udstyret med legepladser, picnic-områder og boldbaner, og det er muligt at leje robåde og fiske i søerne. Silver Lake Park har desuden en 18 hullers golfbane med tilhørende klubhus.

Strandliv
Finder din New York-ferie sted i sommermånederne kan Staten Island tilbyde hele 2 strande med masser af aktiviteter. Lige syd for Varrazano-Narrows Bridge finder du South Beach og Midland Beach. De to strande hænger sammen til én 2 mil lang, læk-ker sandstrand med en af USA’s længste boardwalks, der hver sommer tiltrækker tu-rister såvel som indfødte. Bus S57 køre fra færgen, rampe A, til South Beach på ca. 10 min.

Ovenstående er som sagt kun et meget lille udvalg af de mange parker og friluftsaktiviteter Staten Island har at byde på, men hvis du vil læse mere om dem og de andre, kan du finde oplysninger her.

Område: 
Oplevelser: