Shopping på Staten Island

Læs om shopping på Staten Island.
Shopping på Staten Island

Det kan godt være, at Staten Island er en anden verden, men det er trods alt stadig New York City. Så må du da også kunne shoppe. Og det kan du …

Naturligvis ligger der masser af små forretninger spredt ud over hele Staten Island, men det kan være både uoverskueligt og meget tidskrævende at farte rundt fra den ene til den anden. Så hvorfor ikke sætte dig på en bus, køre en halv times tid og stå af ved Staten Island Mall? Her har du det hele samlet ét sted, og du har tag over ho-vedet. Staten Island Mall har alle de kendte forretninger plus nogle (for turister) mindre kendte.

Dertil kommer hele 3 stormagasiner, Macy’s, JC Penny og Sears, samt masser af muligheder for at imødekomme dine behov for mad og drikke.

Ét af de mere anbefalelsesværdige spisesteder i Staten Island Mall er Johnny Rockets. Det er en ”ægte” amerikansk 50’er-diner med crom, neon og jukebox, og indimellem bryder personalet ud i sang og dans i bedste 50’er-stil. Maden fejler heller ikke noget, hvis du altså er til The All American Menu.

Naturligvis byder Staten Island Mall også på en masse aktiviteter og events, der ikke nødvendigvis har noget med shopping at gøre. Du kan finde listen over events på deres hjemmeside via linket nedenfor, og her finder du også en samlet oversigt over mall’en og dens forretninger og restauranter.

Staten Island Mall, 2655 Richmond Avenue, Bus S44 eller S61 (begge har SIM som sidste stop).

Område: 
Oplevelser: