Shopping i Canal Street

Masser af sko og andre ting på Chanal Street

Shoppingmuligheder er der til gengæld masser af i Canal Street i Lower East Side. I den østlige ende finder du Canal Street Market, der byder på frugt og grønt samt nyt og brugt tøj. I Canal Street omkring Broadway ligger de mere underholdende forretninger, der umiddelbart kan skræmme dig væk med deres voldsomme udstilling af billige ure og smykker, plastictasker, t-shirts og souvenirs, men tag en dyb indånding og kig nærmere efter, de byder på meget andet, og du kan finde fantastiske fund til en meget billig pris.

Tidligere var området domineret af taske-forretninger, og det er det i og for sig stadig, men, de nye strenge regler for køb og slag af kopivarer samt de strikse toldregler for samme, har betydet, at de ikke længere kan skilte med deres varer. Du vil derfor opleve, at du et (irriterende) utal af gange på din vej ned af Canal Street bliver antastet af en hviskende person (oftest kineser), der inviterer dig til sit godt gemte forretningslokale, hvor der er tasker og andre varer til "special price for you". Der er for så vidt ikke nogen fare ved at gå med, men husk, at det er ulovligt at købe og hjembringe kopivarerne.

Område: 
Oplevelser: