PS1 - cool museum i Queens

PS1 i Queens

Et af de nyere skud på Queens-stammen i New York er museet PS1. PS1, der er en underafdeling af MoMA, er indrettet i en gammel skole i Queens, hvilket har givet museet sit navn (Public School #1).

Disse lokaler danner en særdeles interessant baggrund for PS1’s skiftende udstillinger, der hovedsageligt består af moderne, lidt alternativ kunst fra unge, opkommende kunstnere i New York. Med et foreslået entrégebyr på blot $5 er det desuden en økonomisk overkommelig aktivitet.

PS1 fungerer som et non-profit udstillingssted i New York og har ikke en egen samling. Det betyder, at der altid er noget nyt at se på PS1, og at værker, der ellers ikke ville komme på museum, kan opleves om end i en begrænset periode. Det medfører også, at PS1 er katalysator for nytænkning og tendenser indenfor nutidskunst, og uanset den enkelte besøgendes kunstsmag, er et besøg på PS1 med garanti aldrig kedeligt. Det er kunst, der flytter grænser og får de besøgende til at tænke i nye baner og se med nye øjne på kunsten og dens rammer og definitioner.

Udstilling på PS1
Tags: Queens Museer

Skriv en kommentar

Vises ikke offentligt.
  • Web- og e-mail-adresser omdannes automatisk til links.
  • Allowed HTML tags: <a> <em> <strong> <cite> <code> <ul> <ol> <li> <dl> <dt> <dd> <img> <br> <p> <table> <th> <tr> <td>
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Hjælp til formatering

Abonnér på feed Bookmark and Share