Sådan undgår du museumsallergi

Naturhistorisk museum i New York

Det vil være temmelig ambitiøst, hvis du bestemmer dig for at se alle de spændende museer på The Museum Mile på bare én New York ferie. Sæt dig derfor lidt ind i, hvad der udstilles hvor, og planlæg dine besøg efter interesser og smag. Så har du også en god undskyldning for at rejse til New York igen en anden gang. Hvis tanken om at tilbringe alt for meget tid på museerne skræmmer dig, så får du her et lille shoppingfif. Museerne på The Museum Mile har nemlig stort set alle en museumsbutik.

Disse butikker er små guldgruber af varer, du ikke finder i de almindelige butikker, når du holder ferie i New York. I museums-butikkerne kan du shoppe dig svimmel i bøger, tøj, køkkengrej, smykker og meget andet. Som en bonus giver museumsbutikkerne dig også et lille indblik i, hvad du ville have set inde på museet, hvis du havde betalt entré-udgiften. Bemærk i øvrigt, at alle museer i New York har én fast lukkedag om ugen - de fleste af dem mandag.

Område: 
Oplevelser: