Resten af The Museum Mile

Guggenheim museet i New York

Fra 103rd street og sydpå af 5th Ave. vil du på din vej møde de øvrige museer på The Museum Mile. Først The Jewish Museum, hvor religiøse genstande fra mere end 4000 år fortæller jødernes historie. Lige ved siden af ligger Cooper-Hewitt National Design Museum, der er en af verdens største samlinger af kunsthåndværk og design. Derefter når du til National Academy Museum, der ud over at være museum også rummer School of Fine Arts, og ejer mere end 6.000 malerier, tegninger og skulpturer af amerikanske kunstnere gennem tiderne.

Hvis du stadig kan stå på benene, er tiden nu kommet til et af de andre kendte museer på Upper East Side, Solomon R. Guggenheim Museum, eller bare The Guggenheim. Guggenheim Museum rummer ikke blot en omfattende samling af betydelige kunstnere fra 1800-, 1900- og 2000-tallet, Frank Lloyd Wrights museumsbygning er også et kunstværk i sig selv. Sidst i rækken, inden du er tilbage ved Metropolitan, kommer tyskerne: Neue Galerie og Goe-the-Institut (German Cultural Center). Førstnævnte har i øvrigt et vidunderligt slogan: "Come for the Klimt - Stay for the Strudel", hvilket bør siger god for museets café.

Område: 
Oplevelser: