Ground Zero
Skrevet af: NewYork.dk, 17. september 2008 - 15:17

World Trade Center endte sine dage på en klar septembermorgen, og i skrivende stund (2008) er der stadig et stort åbent hul, hvor de to tårne før rejste deres 110 etager mod himlen. Uanset hvem man er, og hvor man kommer fra, giver det stadig stærke følelsesmæssige reaktioner at besøge Ground Zero på Lower Manhattan.
Genopbygningen af området er i fuld gang, og det forventes at WTCs erstatning, Freedom Tower, vil stå klar i starten af 2013. På hegnet langs Ground Zero er der ophængt en planche-serie, der beskriver hele 9/11-forløbet fra selve angrebet til den nuværende genopbygning. Er du interesseret i flere detaljer om emnet, kan du besøge Ground Zero Museum Workshop, der har hjemme på anden sal i 420 West 14th street.
Tags: Lower Manhattan Museer

Læs om Midtown Manhattan
Skriv en kommentar