El Barrio - Spanish Harlem
Skrevet af: NewYork.dk, 18. september 2008 - 11:17
I den sydøstlige del af Harlem ligger Spanish Harlem, som også kaldes El Barrio (spansk for kvarteret). I Spanish Harlem boede oprindeligt store dele af den latinamerikanske befolkning i New York, og skønt det efterhånden er blevet mere etnisk blandet, har der siden 50'erne været en overvægt af puertoricanere.
Det er derfor ikke overraskende, at det er i Spanish Harlem (5th Ave. ved 104th street), at du finder Museo del Barrio, det eneste museum i Nordamerika, der er viet udelukkende til latinamerikansk kunst og kultur. Besøg også La Marqueta på Park Ave. mellem 114th og 115th street, som er et farverigt marked med et yderst eksotisk udvalg af fødevarer. På Graffiti Hall of Fame kan du beundre graffititags fra hele verden.
Tags: Harlem Museer
Læs om Midtown Manhattan
Skriv en kommentar