Kammermusik på prammen

Få en fantastisk musik oplevelse i Brooklyn med kammermusik på Bargemusic og med udsigt til New York skyline.

Det kan godt være, at Manhattan har Operaen og de store, kendte koncertsale, men hvis du vil have en koncertoplevelse af de helt ekstraordinære, skal du sætte kurs mod Brooklyn.

Lige under Brooklyn Bridge finder du en gammel pram, der er omdannet til et flydende koncertsted for kammermusik under navnet Bargemusic. Lokalets størrelse gør koncerterne intime, og scenens ”bagtæppe” er vinduer, der giver dig den mest vidunderlige udsigt til Manhattan Skyline. Alt i alt en helt og aldeles enestående musik oplevelse.

Bargemusic har en meget tæt besat koncertkalender, så der skulle være mulighed for, at du kan finde musik, der passer både din smag og tidspunktet for din tilstedeværelse i New York City. For ekstra effekt kan det anbefales, at du vælger en koncert, der finder sted efter mørkets frembrud, da udsigten derved bliver ekstra smuk i kombination med musikken.

Bargemusic - Fulton Ferry Landing, Brooklyn.

Område: 
Oplevelser: